Aarhus bycenter gemmer på utroligt mange fortællinger og historiske lag, og det er derfor vigtig at Tusindbenet går i dialog med netop denne rige historie. Domkirken og Aarhus Teater er nogle af de nærmeste  naboer. Disse er en vigtig del af byens identitet og Tusindbenet ønsker at gro sammen med den eksisterende kontekst. Ved at fortolke både teatrets facadedekorationer og Domkirkens mange kalkmalerier – vil Tusindbenet på en innovativ måde binde byens historie sammen med en nyeste teknologi.

Ved hjælp af den seneste teknologi, vil Tusindbenet blive udsmykket med en række facadedekorationer. Figurerne er inspireret af traditionen fra bl.a. kalkmalerier og friser – hvor man på en narrativ og poetisk måde dekorerer bygningens vægge.

En CNC fræser vil fræse motiver i krydsfinerspladerne og tilføre dem en detaljerigdom der kan minde om de udhuggede sandsten på byens facader.  Motiverne vil fremstå som små tryk i facaden og vil fremstå forskelligt i løbet af dagen og året.


Tusindben, 2015
Indkøb
Pavillon til Smag på Aarhus - Den Grønne Ambassade, Aarhus