Barokken er fyldt med udsmykninger, illusioner og magiske tricks. Det er virkemidler der er med til at overskride grænserne mellem virkelighed og fiktion, og værktøjer til at iscenesætte og skabe nye verdener. I barokken er der en konstant trang til at overskride grænser, og barokken bryder på mange måde både rummet og formen. Der er ikke længere tale om en harmonisk og entydig arkitektur, men i højere grad en arkitektur der dyrker det overdådige, overraskende og iscenesættende.

Det illusionistiske element træder særlig tydeligt frem i barokkens mægtige figurmyldrende loftmalerier. Her smelter virkelighed og fiktion sammen og det todimensionelle loft forvandles til et uendeligt stort himmelrum. Beskueren inviteres med det samme ind i sceneriet, og det er nemt at drømme sig væk i de livagtige illusioner. Loftmaleriet i Sant'Ignazio Kirken I Rom, er et af de mest betydningsfulde og ikoniske di sotto in su  malerier i barokken. Arkitekten og maleren Andrea Pozzo ophæver tyngdelove og fysiske begrænsninger og skaber et illusionssceneri der antyder et flertydigt forhold mellem drøm og virkelighed.

Man forsvinder i tid og sted, mens engle og guder flyver om ørene og du omsvøbes af det store himmeltæppe. Arkitekturens materielle tyngde opløses og det faste perforeres af et fantasifuldt drømmebillede.  

Pavillonen er en nyfortolkning af Andrea Pozzos loftmaleri fra 1694.  


Pozzo, 2016