Det er omkring det tidspunkt hvor solen er ved at gå ned over byens tage og de sidste røde stråler bevæger sig igennem trækronerne og bader krokustæpper og rosenhaver i et dejligt varmt lys. Denne aften er særlig dejlig.
Men om solen står højt, sneen daler, vinder rusker eller regnen falder er der altid besøg i haven. Et kærestepar går hånd i hånd igennem evige stier, turister hilser både på Herkules og Hr. Andersen, en flok børnehavebørn på udflugt med madpakker under armen, en mand går tur med sin bedste ven der logrer og snakker med ænderne. Alle er de på vej for at besøge en helt særlig ny tilflytter til parken.
Forbi et enkelt Krumspring og en dyb Kavalergang, bevæger du dig nu i mellem himmelhøje lindetræer der beskytter dig fra begge sider. Du nyder havens fred og ro på denne varme sommeraften, men der, bag de mørkegrønne blade, ser du pludselig en venlig skikkelse der titter frem mellem stammerne.
I skæret fra det røde aftenlys ser du – din nye lange ven.


Din Lange Ven, 2014
Hædrende omtale
Pavillon til Kongens Have, København